Wales havkajaktur uge 28 – 2019

For 7. år i træk har vi fornøjelsen af at invitere dig til “dit livs kajakoplevelse”.

Wales hører med god grund til ét af de mest eftertragtede steder i verden at ro havkajak. Det er et fantastisk sted med flotte klippekyster med mange spændende huler, du kan ro ind i. Det er tidevandsområde, hvilket bevirker at du kan opsøge bølger, som ikke er vindpåvirket. Tidevandet strømmer med forskellig styrke hen over døgnet, derfor kan du få lige fra fladt vand til pænt store bølger – så roningen kan altid tilpasses deltagernes niveau.

Du bor sandsynligvis i lejligheder i Treaddur Bay tæt på Holyhead. Der er masser af aktivitets muligheder i området, som egner sig rigtig godt til vandreture, mountainbike ture mv. Fra Holyhead sejler der et par hurtige katamaranfærger til Dublin, som bestemt også er et besøg værd.  Der bliver 3 dages temabaseret træning i padling i tidevand af lokale instruktører, som hører til nogen af verdens bedste.

Du flyve f.eks. til Manchester. Lejer en bil der, eller tage toget til Holyhead. Vi laver senere et forslag til et ugeprogram, som du kan vælge at deltage helt eller delvis i. Du har din egen kajak og udstyr til rådighed i Wales.

Det er en non profit tur, så derfor kan du nøjes med en forventet samlet omkostning på omkring kr. 9.000 for 6 dages fantastisk kajakoplevelser. I budget overslaget er inkluderet at flere lejer bil sammen. Turene i Wales ledes af Bent K. Thomsen (BCU 5 Star Leader Sea Kayak) godt hjulpet af Mikael Betzer. Vi har begge været i Wales adskillige gange og kender området indgående.  Turen gennemføres ved min. 8 deltagere – der kan max. deltage 10.

Turen/kurset starter og slutter i Holyhead Wales, men det vil være muligt at rejse sammen med turledelsen til og fra Wales.

Henvendelse til post@trekantenskajakskole.dk  – tlf. 22 39 95 65

Se flere billeder fra 2015 turen på FB

Læs Mariannes turberetning fra sommeren 2017 her – citat “Hvis du overvejer at tage af sted, så gør det…..”

Anglesey-Wales 2017

Læs turberetninger fra et par års ture nedenfor

Syv fantastiske dage kan være svært at skille fra hinanden så derfor bliver det.

En kalejdoskopisk turberetning Wales tur – retur

Ny-Wales-guided-havkajaktur

GPS en havde ikke taget højde for vejarbejdet hen over Vestfyn, så kl. 15.03 ringede telefon: ”Hvor bliver i af?”. Det var en bekymret Bent. Med røde ører ankom vi 3 minutter senere, fik hilst kort på og læssede udstyr, bagage, personer mv. i trailer samt biler og af sted det gik. Turen gik via Esbjerg med færge til Harwich og videre derfra tværs over England til Wales og den lille ø Holy Island. Turen gik fint. Co-piloterne skulle kun enkelte gange , i England ,rømme sig for at få chaufføren til at holde sig i den rigtige side af vejen.

Vel fremme på Blackthorn Farm Camping fik vi hurtigt opsat campingvogn og telte. Ret hurtigt spredtes en dejlig duft – det var Tove, som havde forberedt aftensmaden. Lækkert.

Vi var 11 af sted – fra Kolding Kajak Klub var det Bent & Tove, Michael & Marianne, Peter V, Gitte og Lars og på wildcard fra Snaptun var det Poul, fra Kerteminde Jacqueline og Thomas og fra Odense Sjak. Turen startede fredag med hjemkomst mandag ugen efter.

Et par dage havde vi hyret 2 erfarne og dygtige instruktører fra Wales, som formåede at tale ”slow english” så alle kunne være med. Træningen startede med kantning og diverse styretag. Banale øvelser som vi senere fik meget brug for. Næste disciplin var at padle ud og ind af strømmen – altså frem fra, hvor vandet nærmest stod stille (en eddy) og til 3 meter derfra, hvor vandet strømmede af sted med 4-5 knob/time. Så skulle vi ”ferry” tværs over strømmen – vi skulle gå ind i og op mod strømmen med den rette vinkel og med kantning til rette side, ellers var der kontant afregning. Det var så her de første spontane redninger kom i spil, både makkerredninger men også rul. Det var med en god mavefornemmelse, vi fortsatte – vi kunne hurtigt og effektivt blive reddet af andre, og rul virkede også for nogle, om end stilkaraktererne nok ikke var så høje. Så kom turen til makkerredninger og tovning i både strøm og krapbølger. Det var lidt grænseoverskridende at vælte med vilje, men vi gjorde det og det gik godt .

Rockhopping var også en stor del af turen. Frit oversat betyder det: ”Ro mellem klipper, og så tæt på du tør – og kan”. Her kommer man helt tæt på klipperne, så man rigtig kan betragte klippeformationernes opbygning og nedbrydning – flot og fascinerende. Og her var det, at man somme tider turde lidt mere end man kunne – det kostede så nogle ridser i bunden. Det var også her Lars udbrød: ”Alle de meningsløse styretag vi har ligget og trænet i Kolding Fjord gi’r jo pludselig en hel klar mening”. Heri var alle fuldstændig enige, så for at undgå klippen, der pludselig kun var 10 cm under vandet, eller man skulle rundt om en klippeblok i et 90° sving, ja så var vi nødt til at få gang i styretagene. Jeg ved ikke om vi blev gode til dem, men meget bedre blev vi dog. Når tidevandet tillod det, var vi også inde i nogle huler. Nogle var smalle og dybe, andre kunne vi sejle ind i ét sted og ud et andet. Det var dog ikke alle grotter, vi kom helt ind i bunden af. Det skete under vejs derind, at en sæl begyndte at hvæse inde fra dybet. Meningen var klar ”Fis af, det her er mit territorium” og det gjorde vi så.

Udover sæler som til tider var meget tæt på, oplevede vi også steder med fuglereder, hvor fugle lå på æg eller fodrede de nyudklækkede unger. Skarv, søpapegøjer, arktiske terner mfl. Ternerne var nok dem, vi kom tættest på og de var ikke tilfredse med vores besøg ved deres rugeplads på The Skerries. Da vi gik op for at spise, dykkede de ned og pikkede os i hovedet og da vi forlod ”The Penthouse” som spisepladsen hed, ja så kvitterede de ved i bogstavliste forstand at gøre opmærksom på, at de ville skide på os og vores besøg – dejligt med en hat med stor skygge.

Tidevandet gav også andre sjove oplevelser. Vel tilbage efter en tur kunne kysten være helt anderledes, da det i mellemtiden var blevet lavvandet. Vi satte i med en kort strand og skulle nu slæbe kajakkerne et langt stykke. Eller da vi satte i henover 5 m tørre sten, og vi ved hjemkomsten skulle op over 15 m våde og algebelagte sten. Tidevandsforskellen er noget andet end hjemme i DK – op til 5-6 m da vi var der.

Vi havde 8 dage på Holy Island og Anglesey med sol hver dag og kun lidt vind den sidste dag – meget usædvanligt efter Walisiske forhold, da det normalt blæser mere derovre. Det gjorde dog, at det ikke var hårdt for kajakkerne, da vi lavede Rockylanding. En disciplin der går ud på at lave landgang på en klippekyst. Første mand skal helst have en plastikkajak. Han sætter en line i sin kajak og går i vandet og får derefter bakset sin kajak op. Næste mand får nu hjælp fra den første, der nu er på land. Vel i land skal kajakkerne transporteres så langt op, at bølger og tidevand ikke kan nå dem, og det kan være ret langt. Isætning foregår så blot i modsat rækkefølge.

Tiderace var også en oplevelse – både med og mod strømmen. Sidste dag på turen sejlede vi medstrøms rundt om en pynt, og da vi så skulle tilbage en time senere, var strømmen der stadig, så Bent foreslog, at vi bare gik lidt længere ud – så var strømmen nok ikke så slem, og så kunne vi lettere krydse tilbage. Det blev turens hårdeste time, da strømmen ikke var meget mindre længere ude. Bedre blev det ikke, da vi kom tilbage over strømmen og skulle i land. Da var det blæst op, og vi havde vinden stik mod os. Medstrøm var noget sjovere, som da en del af gruppen var på The Skerries. Skerries ligger ca. 3 km ude i havet i vestlig retning. Vi satte dog i 4-5 km længere mod syd, da strømmen var nordgående. Vi roede med kursen VSV ca. 3 km ud på det åbne hav, hvorefter kursen blev lagt om til NNØ. Her skulle vi så bare holde lidt til venstre for fyrtårnet. Strømmen var 4 – 5 kn/t, så det gik raskt af sted nordpå. Landgang var inde mellem disse øer og skær. Kajakkerne blev i vandet under landgangen og vi kravlede op én af gangen henover hinandens kajakker – vi mindede vist lidt om Bambi på glatis. Da vi skulle hjem igen, var strømmen vendt til syd, så vi sigtede først NNØ en km, før vi gik mod syd. Og så gik det ellers raskt hjemover. Turen var aldrig gået uden kendskab til tidevand og navigation.

Dagsturene var på 10-20 km, så i alt blev det til omkring 100 km.

I invitationen til Wales skrev Bent: “Dit livs kajakoplevelse”.

Om jeg fik det? Ja og mere til.

Sjak Leegård – Odense Havkajakklub

HAVE YOU HUGGED YOUR KAYAK TODAY

wales1
wales2
Af Ole Grønning, Sønderborg

Jeg havde sat mig for, at 2014 skulle være et kajak år, hvor jeg skulle prøve noget nyt. Allerede først på året spurgte Oluf, om jeg havde set Trekants Kajakskoles program om turen til Wales, og om det var noget for mig? Det var det, og vi meldte os begge til turen.
Vi var til noget introduktion i Kolding, så programmet og noget video – jo, det blev spændende, vi så store bølger, tidevand så det basker – Tide Races. Allerede her begyndte sommerfuglene at flyve rundt i maven, og man tænkte: Rækker dine kajakevner her?

Vi deltog i 2 kurser, der blev tilbudt gratis for dem, der havde meldt sig til Walesturen. Det var navigationskurser 1 & 2.

Kursus 1: Brug af kompas, læse søkort, søfartsregler, bøjer osv.

Kursus 2: Bedre forståelse af tidevand, især i Wales.

Der blev også tilbudt træningsture bl.a. en supertur i Lillebælt. Vi roede fra Årøsund ved udmundingen af Haderslev Fjord, syd om Årø og krydsede op til Bågø. Herfra retur til Årøsund via Bastholm. Det var lidt blæsevejr, som betød, at første del af turen blev i modvind, og hjemturen i side-/med vind. Turen var på ca. 20 km. På turen fik vi mulighed for at lave lidt navigation, læse søkort osv. Inden vi gik i land, lavede vi lidt bugseringsøvelser kombineret med nogle redningsøvelser. Bugseringsøvelser og redningsøvelser er vigtige, og man kan meget let kunne få brug for dem, især hvis man ror tæt på klipperne i Wales – og det kom vi til !

Mandal i Norge

Det endte med, at jeg også meldte mig til en EPP 3 træningstur til Mandal i Norge; også arrangeret af Trekantens Kajakskole. Det var en 5-dages tur. Vi tog af sted den 5. juni. Turen var en oplevelsestur kombineret med EPP 3 træning. Vi var en flok på 14 friske havkajakroere, der var klar. Vi blev vartet op af Bents kone Tove med dejlig mad, morgen, middag og aften. Vi oplevede Mandals flotte natur fra vandsiden med dens mange små øer og skærgårde.

Vi roede i 4 dage, hvor vi også kom igennem hele EPP 3 programmet takket være nogle dygtige instruktører: Bent, Mikael & Tove, som også var gode til at finde nogle små listige steder ude i skærgården. På vejen hjem var der bestilt buffet på færgen, hvor der også blev holdt en fælles evaluering. Fantastisk god oplevelse og 14 fantastiske friske kajakroere at være sammen med, super tur, at anbefale :).

Syv fantastiske dage i Wales.

Med spænding nærmede dagen sig. Oluf og mig skulle af sted til Wales. Oluf lagde bil til, vi var i klubben for at læsse kajakkerne på og af sted gik det mod Esbjerg. Her skulle vi mødes med 11 andre havkajakroere. 4 fra Kolding Kajakklub, Bent & Tove, Mikael og Ole J. 2 fra Juelsminde Kajakklub, Poul og Michael. 5 fra Odense Havkajakklub, Eva Anette, Anders, Stig & Laila, – et lille godt forberedt selskab på 13 mand. Turen startede fredag den 5. juli med hjemkomst 10 dage efter.

Turen gik via Esbjerg med færge til Harwich og videre derfra tværs over England til Wales og til den lille ø Holy Island. Turen gik fint. Jeg skulle kun enkelte gange i England rømme mig for at få chaufføren til at holde sig i den rigtige side af vejen. Bedre blev det ikke, da jeg ca. halvvejs overtog rattet for at afløse Oluf lidt :)

Vel fremme på Blackthorn Farm Camping, som ligger ved Holyhead, fik vi os indrettet, slået telte op og indviet vores fælles telt. Her samledes vi til morgenmad og aftensmad. Vi lavede nogle madhold og en fælles kasse, det fungerede fint. Når der skulle laves mad, var der gang i Trangiaerne, og vi fik lavet det bedste mad hver gang :) Al forplejning sørgede vi selv for.

Mandag den 7/7 2014

Vi skulle ud på vores første rotur, og det blev fra den lokale strand Porth Dafarch tæt på vores campingplads derfra sydpå til Ravens Point – retur til Treadur Bay, hvor vi fik en stor is ved isbilen.

Dagen startede med, at Laila vædrede Michael, så han væltede – så var turen i gang.

14 km i solskin og 3 m/sek fra SV. Mad: Kylling

Tirsdag den 8/7 2014

Tre dage, tirsdag, onsdag og torsdag havde vi hyret 2 erfarne og dygtige instruktører fra Wales. Roger og Steven formåede at tale ”slow english”, så alle kunne være med. Bølgetur ud fra Rhoscolyn ud til de to små øer, hvor vi legede og øvede lidt tide-race og bølger.

Træningen startede med kantning og diverse styretag. Banale øvelser som vi senere fik meget brug for. Næste disciplin var at padle ud og ind af strømmen – altså foran fra, hvor vandet nærmest stod stille (en eddy) og til 3 meter derfra, hvor vandet strømmede af sted med 4-5 knob/time.

18 km – Solskin 3-5 m/sek. Mad: Tortilla med det hele.

Onsdag den 9/7 2014

Tide race ved Menai Bridge. Vi skulle nu for første gang ud og opleve det her fantastiske tidevand, og som de engelske instruktører med løftet finger forklarede os nogle gange – Speed is your friend – minimum 6 sec low brace turn – RELAX (se om dine knoer er hvide). Kan vi nu klare det, nu skulle spændingen udløses.

Så skulle vi ”ferry” tværs over strømmen – vi skulle gå ind i og op mod strømmen med den rette vinkel og med kantning til rette side, ellers var der kontant afregning.

Efter en god dag ved Menai Bridge, skulle vi på Pub :)

Mad: Asiatisk inspireret kyllingeret. Maden smagte rigtig godt, selv om Michael udtrykte håb om, at Ole J elskede med mere følelse, end han lavede mad. Ole gav udtryk for, at han aldrig havde fået klager – Poul: Skulle der komme klage, er vi villige til at gøre det om.

16 km – Sol og let skyet, svag vind.

Torsdag den 10/7 2014

På nordkysten til Soldiers Point. Strålende fint vejr med ingen vind. Roger var med os.

Rundt om North Stack, hvor der var spændende tiderace. En del var ude i strømmen og lavede tiderace og eddie-turns i nogle store tide-bølger. Det så flot ud!! Eva Anette så så sej ud, ikke mindst da hun efter at være væltet rullede op igen – FLOT-FLOT-FLOT!!!!!!

Derefter gik vi ind i grotten Parlament – Cave, hvor vi strakte ben og beundrede formationerne. En sæl ramte Eriks pagaj: Erik havde et sælsomt møde. Orghf- orghf.

Vi var også inde i nogle huler. Nogle var smalle og dybe, andre kunne vi sejle ind i ét sted og ud et andet. Det var dog ikke alle grotter, vi kom helt ind i bunden af. Det skete undervejs derind, at en sæl begyndte at hvæse inde fra dybet. Meningen var klar ”Fis af, det her er mit territorium” og det gjorde vi så.

Næste punkt var South Stack, hvor nogle gik igennem en lille strømfyldt kanal og lå og ventede, medens de betragtede det rige fugleliv: søpapegøjer, lomvier og alke – plus nogle klippeklatrere, der langsomt arbejdede sig opad. Resten gik ud for at komme ud i en eddie-line, hvor de kunne surfe, men der var vist ikke så meget at surfe i.

Frokost i en skøn lille bugt, hvor nogle igen gik ud til noget tiderace, hvor de roede og roede – uden at komme fremad. Resten gik tur på klippen, hvor vi fik mulighed for at se en øvelse i helikopter-redning. Efter pausen/eddie-racen gik vi igen på vandet, hvor Mikael og Eva Anette prøvede helikopter-vind. Den store maskine lå lige over dem og øvede sig – mens Bent og Ole J demonstrerede klippe-landing. Vi landede i Porth Dafarch, hvor Tove ventede med iskold juice og kager – og Poul, Michael B og Ole G drak en øl med Nigel Dennis – de andre lavede logistik.

Rockhopping var også en stor del af turen. Frit oversat betyder det: ”Ro mellem klipper, og så tæt på du tør – og kan”. Her kommer man helt tæt på klipperne, så man rigtig kan betragte klippeformationernes opbygning og nedbrydning – flot og fascinerende. Og her var det, at man somme tider turde lidt mere, end man kunne – det kostede så nogle ridser i bunden. Det var også her, man kunne se: ”Alle de meningsløse styretag vi havde ligget og trænet gav pludselig en hel klar mening”. Heri var alle fuldstændig enige, så for at undgå klippen, der pludselig kun var 10 cm under vandet, eller man skulle rundt om en klippeblok i et 90° sving, ja så var vi nødt til at få gang i styretagene. Jeg ved ikke, om vi blev gode til dem, men meget bedre blev vi dog.

Tidevandet gav også andre sjove oplevelser. Vel tilbage efter en tur kunne kysten være helt anderledes, da der i mellemtiden var blevet lavvande. Vi satte i med en kort strand og skulle nu slæbe kajakkerne et langt stykke. Eller da vi satte i henover 5 m tørre sten, og vi ved hjemkomsten skulle op over 15 m våde og algebelagte sten. Tidevandsforskellen er noget andet end hjemme i DK – op til 5-6 m da vi var der.

17 km. Mad: Oksesteg med kartofler og friske bønner.

Fredag den 11/7 2014

Startede med et besøg i kajakbutikken i Valley, en velassorteret butik – hvis man kunne finde tingene!

Vi satte ud på østkysten for enden af en smal, snoet vej. Efter en lang spadseretur med kajakkerne i mudder, havde vi en rolig tur til Puffin Island, hvor vi så sæler og søpapegøjer. Sælerne syntes åbenbart, vi var for nærgående, de skubbede til Pouls og Stigs kajakker.

Da vi kom tilbage, havde vi en endnu længere gåtur pga. tidevandet – målt til 800 m med GPS-en, der blev tilbagelagt flere gange, inden alle kajakker lå på bilerne.

13 km. Sol og let skyet, svag vind.

På hjemturen havde vi en flot køretur langs Anglesey nordkysten, inden vi spiste fish and chips på campingpladsen.

Lørdag den 12/7 2014

Kun Ole, Mikael og Bent var ude at ro ved Rhoscolyn med gode surfbølger, hvor vind og strøm gik imod hinanden.

11 km – 7-8 m/sek. fra syd, strømmen kom fra nord.

Vi andre gik tur i Holyhead og langs kysten. Odense-gruppen besøgte South Stack fyret – fantastisk. Poul, Michael, Ole G og Oluf besteg Holyhead Mountain.

Mad: Burgere

Søndag den 13/7 2014

I ved Four Mile Bridge – sydover i fladt vand, rock-hopping ved Silver Bay til Rhoscolyn, en kort tur rundt om de to små øer i håb om at finde bølger til tide-race var en rolig afslutning på en god uge.

Dagsturene var på 10-20 km, så i alt blev det til omkring 90 km.

Vi var nået til den sidste dag efter en fantastisk uge i Wales, og det skulle fejres med en god middag. Vi var på “The White Eagle”, en fin restaurant med udsigt til havet, hvor vi hver især fik noget lækkert mad. På hjemvejen blev der hentet is fra MacDonald til dessert.

Mandag

Afgang fra campingpladsen kl 7.30. Og så gik turen igen tværs over England. Vi skulle køre 570 km og skulle være ved færgen i Harwich senest kl. 16. Det nåede vi kun lige, vi var der 16.15 :)

Vi havde 8 dage på Holy Island og Anglesey. Vi var heldige med vejret, den uge vi var der, der var oftest delvis overskyet om formiddagen og sol om eftermiddagen. Vinden drillede lidt, men den klarede Bent fint ved at planlægge turene sådan, at vinden generede os mindst muligt. Hen under aften, når solen forsvandt, faldt temperaturen til ca. 15 grader, det var lige der, jeg skulle have haft lidt mere tøj med, men det gik alligevel. Vejret var godt efter walisiske forhold, normalt blæser og regner det noget mere derovre.

I invitationen til Wales skrev Bent: “Dit livs kajakoplevelse”.

Om jeg fik det? Ja og mere til.

Havkajakhilsen Ole Grønning SKK