Lofoten havkajaktur uge 36 og 37 2019

Lofoten er en perlerække af øer, fjorde, klipper, fuglefjelde, strømmende vand, flotte strande og meget mere, som bare venter på at blive udforsket fra kajak.

Vi bor centralt på øerne i Kabelvåg. Herfra tager vi dagsture rundt på øerne efter vejret og deltagernes form. Der bliver også mulighed for én eller to overnatningsture fra kajak f.eks. til magiske Trollfjorden, som er et must med høje fjeldsider, mulighed for at se havørne og meget mere. I juli 2017 havde vi en drømmeagtig tur med fantastiske opleveler og udsædvanlig flot vejr. Igen i juli 2018 var vejret med os, og vi havde endnu en succestur. Lofoten ligger over 2000 km fra Danmark 200 km nord for Polarcirklen, så det vil være oplagt at flyve til f.eks. Kiruna eller Narvik, eller flyve lige til Svolvær 12 km fra hvor vi bor, og herfra leje en bil. Forslag er at du bor i campinghytter, rorbuer eller anden form for overnatning.

Turledelsen starter og slutter på Lofoten fra søndag, d. 1. – tirsdag, d. 10. september 2019. Dvs. mulighed for op til 9 dage i kajakken. Der planlægges heraf 3 – 4 dages guidning sammen med lokal guide, og ellers ledes turene af Bent K. Thomsen fra Trekantens Kajakskole. Uddannet som BCU 5 Star Sea Leader, med stor erfaring i turledelse. Dine kajakfærdigheder forventes at ligge omkring IPP 3 niveau. Dog er det ikke nødvendigt at kunne rulle. Budgetpris incl. fly, lejebil, overnatning og turledelse på Lofoten er ca. 13.000 kr. for 10 dejlige dage på Lofoten, og incl. at du selv har eget udstyr incl. din egen kajak til rådighed på Lofoten. Du booker selv, men vi giver gerne forslag, så du evt. kan rejse sammen med de andre turdeltagere. Hertil kommer fortæring under turen.
Info og tilmelding til post@trekantenskajakskole.dk – eller ring 22 39 95 65.

Se også Visit Norway om Lofoten. 

Se også fotos på FB

Hvor var hvalerne? Fantastiske dage på Lofoten.Turberetning fra deltagere på én af vore tidligere ture:

Solen skinner i det sølvblanke vand.
Havørnen spejder fra sit skær
Kajakken glider lydløst gennem vandet
Ørnen letter på sine store vinger.
Vi plukker multebær på øerne.
Ørnen lander elegant på et nyt skær
Mens ternerne skriger og kajakken glider lydløst gennem
På vej hjem fra Lofoten gør vi lidt status over turen.

Alt var perfekt:
Vi var på Lofoten den dag, sommeren kom – og den blev der lige så længe som os. Vi så Lofoten fra sin smukkeste, dejligste mest fantastiske side:
Turledelsen havde sat rammerne:
Spejlblankt vand, havørne, fjeldryper, multebær, skærgård, midnatssol, søpindsvin, tørfisk, gode hytter, afvekslende ture, god lokal guide, godt selskab.
Maden var også i top – vi lavede den selv, men den fik et ekstra twist da Torben lærte os at fiske på lavteknologisk vis: sodavandsflaske, line og blink.

Målet var naturoplevelser og det fik vi!
De største udfordringer i kajakkerne var isætning.

Alt i alt: en lille 10-er, for: Hvor var hvalerne?

De fleste af os havde valgt at forlænge turen med nogle dage, hvor der var mulighed for sightseeing og vandring, så vi også fik Lofoten på den måde.

Tak for nogle fantastiske dage.
Odensegruppen.

 

Midnatssol

dsc03163dsc03096

dsc03102