Kajakroning – hvorfor det?

Daglig motion er vigtig for at holde kroppen og hele vort organsystem velfungerende. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne skal røre sig mindst 30 minutter om dagen og børn 60. Der er mange måder at få motion på, og det er vigtigt at huske, at selv om du ikke lever et fysisk aktivt liv lige nu, så er det aldrig for sent at komme i gang. Kroppen og musklerne kan og skal trænes gennem hele livet.

Det er dokumenteret, at fysisk aktivitet:

• Giver velvære og energi.
• Styrker immunforsvaret og forebygger sygdomme som f.eks. knogleskørhed og tyktarmskræft.
• Formindsker risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.
• Formindsker risikoen for at udvikle sukkersyge.
• Styrker muskler, knogler og sener og forebygger derved faldulykker og knoglebrud.
• Hjælper med at kontrollere vægten.

Det skal være sjovt at dyrke motion, og den motionsform man vælger, skal man helst kunne holde til i mange år. Find derfor en motionsform, som passer til dig og dit temperament. Lyt til din krop og dens signaler og vælg formen derudfra. Det betyder f.eks., at hvis du døjer lidt med slidgigt i knæ eller har lette ryg problemer, skal du ikke vælge en motionsform, hvori løb og hop indgår. Løb og hop giver nemlig store belastninger på knæ, hofte og ryg, og derfor vil en motionsform som roning i så fald være at foretrække.

Roning er en dejlig form for motion, fordi du får masser af frisk luft, mange sanseindtryk, gode naturoplevelser, og så kan du være i fællesskab med andre eller tage en tur alene. Alder betyder ingen ting, mange starter endda først i en ret sen alder og har stor glæde af sporten. Roning er nemlig ret skånsom for leddene, fordi man ikke har vægtbæring på benene og derved ikke så stor belastning på knæ, hofte og ryg.

Roning giver ved korrekt udførelse stærke ryg-, bug-, og benmuskler. Man sidder med let bøjede knæ nede i kajakken med benene på et lille bræt kaldet fodsparket. Dette bruges til at sparke fra på og derved overføre kraft fra pagajen til kajakken. Sparket belaster ikke knæ og hofte, idet det er et lige fremadrettet spark, hvor man kun har belastning i bevægelsesretningen og ingen løft eller stød i leddene. Man sidder med ret ryg og laver en rotation (lille drejning) i ryggen og kommer derfor til at arbejde meget med ryg og mave muskler og ikke, som mange fejlagtigt tror, med armene.

Idet man roer, sker der altså en rotation omkring rygsøjlen. Den fremkommer ved at de store rygmuskler (latissimus) arbejder sammen med de skrå bugmuskler. De små muskler i arme og skuldre fungerer som styre og koordinationsmuskler, ikke som “motormuskler“. Det er logisk, at man ror hurtigere med de store muskler altså ryg og bugmusklerne, ligesom at megen roning med de små giver skader i leddene, typisk skulder og albue.

Det er naturligvis vigtigt at roningen udføres korrekt. Ellers får man ikke det fulde udbytte af motionsformen og i værste fald overbelaster man kroppen.

Du må således ikke falde bagover (sofaroning) eller falde sammen i ryggen. Det forhindrer dig nemlig i at bruge de store rygmuskler til at udføre rotationen. At sidde længe i den ranke stilling kræver på den anden side styrke i ryg og bug, samt smidighed i haserne (baglåret) og ballerne. Start derfor kun med små ture, så du ikke bliver for træt og træner forkert og måske pådrager dig skader.

Benmusklerne bliver stærkere ved roning, fordi man bruger benene til at sparke fra med på forsparket. Spark fra i samme rytme, som du fører pagajen gennem vandet, og spark til. Arbejder du rigtigt med sparket, vil dine knæ gå op og ned. Når man sparker fra, bruger man de store lår muskler (Quadricips) også kaldet knæstrækker. Det er kroppens største muskel, og vi udsætter den hver dag for belastninger, når vi rejser os op fra en stol, går på trapper, løber, hopper eller bare går rundt omkring. Mister man kraft og styrke i musklen får man svært ved helt almindelige dagligdags gøremål. Derfor er det vigtigt at holde de store lårmuskler i orden, og dertil er roning en ganske god motionsform!

Kajakroning – jo netop derfor!