Havkajak teknik opfriskning – Begynder/let øvede

Varighed
kl. 9 - ca. 16
Forudsætninger
EPP2 eller tilsvarende
kr. 990,-

Vi tager udgangspunkt i det du kan – og bringer dig videre!

Med små hold har vi gode muligheder for at individualisere undervisningen. Vi ser på dine forudsætninger inden for følgende områder, og bliver enige om, hvor vi skal fokusere indsatsen:

Teknisk:
Det kunne f.eks. være ønske om en mere effektiv rostil, eller ønske om at kunne lave et godt fungerende bagstyretag. Med forskellige tilgange øger vi din forståelse for, hvorfor noget virker godt og noget mindre godt.

Taktisk:
For at få en given teknik til at fungere bedst muligt i kajakken, er det ofte vigtig at have en god taktisk forståelse. Hvis du f.eks. skal dreje din kajak i vind og bølger, kan en god taktisk forståelse, bevirke at din valgte teknik bliver mere effektiv.

Fysisk:
Hvis du f.eks. skal gøre din fremadroning mere effektiv, hvordan påvirker din fysiske tilstand dette. Er der noget du kunne gøre for at det fysiske fungere bedre for dig.

Psykologisk:
Hvis du f.eks. skal bevæge dig fra fladt vand og ud på lidt mere åben vand med bølger og vind. Hvordan kan vi her arbejde med det, der sker i vores ”hoveder”? Hvordan arbejder vi f.eks. med vores frygt og motivation.

Lyder det ”langhåret” – det er det ikke, det er vores måde at coache dig på, så du får en systematisk tilgang, som du kan arbejde videre med efter endt kursus.

Forudsætning:
IPP 2 som måske er lidt ”rusten”, eller et andet begynderkursus. Det kan være fra en klub eller fra et DGI kursus.

Varighed:
1 dag 9 – ca. 16.

Du skal medbringe:
Egen kajak, roudstyr og fortæring til dagen.

Antal deltagere:
Min. 3 max. 5

Hvor:
Kolding – Lillebælt området:
Startsted meddeles et par dage før, når vi har en sikker vejrudsigt, så undervisningsstedet kan matche det vi skal øve.

Dine ønsker:
Du bedes meddele os, hvis du har ting, du specifikt ønsker at fokusere på, så har vi bedre mulighed for at tilrettelægge kurset herefter. Du kan notere det på tilmeldings formularen her på siden, eller sende os en mail til bent@trekantenskajakskole.dk

Det videre forløb for dig:
Efter en lærerig dag, vil du måske gerne have noget yderligere opfølgning. Det taler vi om efter kurset, og kan lave en individuel plan herfor. Ofte er én dag for lidt, men det er en god start på at komme videre. Hvor det er hensigtsmæssigt bruger vi video analyse, som også kan være med til at styrke din videre udvikling.

Ledige kursus datoer

Kolding

lørdag d. 15 juni, 2019
tirsdag d. 25 juni, 2019

Bestil dit havkajakkursus her

Kursusoversigt

"I rammer det ideelle toppunkt mellem det kommercielle og de dygtige, glade amatører, der brænder for at formidle deres passion til andre."
Jesper Berth, Nyborg
"Også via de mails jeg sendte, kom der hurtige og præcise svar, og igen krydret med din passion for det at sejle havkajak. Det samme med informationsbreve - præcise - der er styr på tingene."
Paul Blond, Løsning
"Desuden var jeg overrasket over standarden af udstyret. Jeg synes hjemmeside, tilmelding, responstid, udstyr og afvikling af kursus har været i top."
Jesper Berth, Nyborg
Jeg læste forskellige tilbud via internet - valget blev Trekantens Kajakskole - fordi jeg følte jeg her fik den bedste instruktion.
Jes Peter Jessen
Det har været en fornøjelse, meget lærerigt og inspirerende at have jer som undervisere på kurset. Det har også givet mod på mere!
Claus Tønder Jensen
Men med stor empati og pædagogisk sans blev jeg så at sige "ført" igennem det hele - med en god blanding af omsorg, kompetence og humor.
Elin Skoven