IPP Instruktør 1 Havkajak

Forudsætninger
Bestået IPP 2 Hav
kr. 2.800,-

Dette er første skridt i din fremtidige rolle som instruktør og forbillede for nye
havkajakroere. Kurset gør dig i stand til at tage godt imod nybegyndere, og på en
sikker og forsvarlig måde gøre deres første møde med kajaksporten til en god,
sjov og lærerig oplevelse. Du lærer at formidle brugen af udstyr og de første tag
på vandet gennem leg og brug af få og enkle fokuspunkter.

En IPP instruktør 1 havkajak har viden om og kendskab til formidling af
grundlæggende havkajakfærdigheder og sikkerhed. Instruktøren kan planlægge
og gennemføre undervisningsforløb, aktiviteter og lege for begyndere i
Niveau 1 havforhold under hensyntagen til natur, miljø, udstyr og gruppens sikkerhed.

En IPP Instruktør 1 betragtes som en hjælpeinstruktør, der kan bistå en IPP
Instruktør 2, eller højere, med begynderundervisning/frigivelse (IPP 1-2).

Forudsætninger for kursus/prøvedeltagelse
– Min. 15 år
– Bestået Roerniveau 2 havkajak (IPP 2). Du skal inden kursusstart kunne udvise god teknisk forståelse for IPP 2 niveauet.
– Gyldigt førstehjælpsbevis (Min. 6 timer).

Varighed
16 timer

Lokalitet
Kursus afvikles i Kolding

Løbende evaluering
Der gennemføres ikke en egentlig prøve, men aspiranterne evalueres løbende.

IPP certifikat, forsikringsforhold mv.
Vi har naturligvis de relevante forsikringsforhold i orden, så som Passageransvarsforsikring m.v.
DKF beregner sig kr. 200,- for udstedelse af Instruktør 1 certifikat. Dette indbetales efter kursus afslutning til os.

Der er planlagt kursus  2020. Ved min. 4 deltagere kommer vi gerne og afholder kurset i din klub – ring eller skriv til Bent K. Thomsen for nærmere aftale 22 39 95 65.

Ledige kursus datoer

Kolding

lørdag d. 18 april - søndag d. 19 april, 2020

Bestil dit havkajakkursus her

Kursusoversigt

"Jeg giver 10 ud af 10 og vil anbefale jeres kurser til enhver.
Det var et super kursus, der var veltilrettelagt, veldisponeret og velafviklet. I er begge to professionelle, erfarne, dygtige og tillidsvækkende personer. Man føler sig straks godt tilpas i jeres selskab og I formår at indgyde både tro, mod og motivation på at man kan klare udfordringerne. I har en meget behagelig og konstruktiv måde at undervise og formidle på - både i teorilokalet, på vandet og i jeres måde at give feedback på. I er et godt makkerpar, der supplerer hinanden. I har humor og I skaber en rar atmosfære som giver et perfekt læringsmiljø."
Hanne Neumann, Odense Havkajakklub
"I rammer det ideelle toppunkt mellem det kommercielle og de dygtige, glade amatører, der brænder for at formidle deres passion til andre."
Jesper Berth, Nyborg
"Også via de mails jeg sendte, kom der hurtige og præcise svar, og igen krydret med din passion for det at sejle havkajak. Det samme med informationsbreve - præcise - der er styr på tingene."
Paul Blond, Løsning
"Desuden var jeg overrasket over standarden af udstyret. Jeg synes hjemmeside, tilmelding, responstid, udstyr og afvikling af kursus har været i top."
Jesper Berth, Nyborg
"Jeg læste forskellige tilbud via internet - valget blev Trekantens Kajakskole - fordi jeg følte jeg her fik den bedste instruktion."
Jes Peter Jessen
"Det har været en fornøjelse, meget lærerigt og inspirerende at have jer som undervisere på kurset. Det har også givet mod på mere!"
Claus Tønder Jensen
"Men med stor empati og pædagogisk sans blev jeg så at sige "ført" igennem det hele - med en god blanding af omsorg, kompetence og humor."
Elin Skoven