Kammerslusen Ribe til Sønderho på Fanø marts 23

Kom med på denne tur til Fanø og retur – ca. 25 km. Vadehavet er et spændende sted at ro kajak. Denne tur kræver god tidevandsforståelse, og stor hensyntagen til vejr og vind på Vesterhavet. Træner du til IPP 4 eller kunne du godt tænke dig at holde færdighederne vedlige er dette en oplagt mulighed. Kontakt Oluf – olufbrandt@gmail.com – hvis du vil deltage i planlægningen eller har spørgsmål.

Der vil være et længere ophold i Sønderho, medens vi venter på de rigtige tidevandsforhold til at ro tilbage. Den tilbringer vi i en hyggelig have i byen, hvor en dygtig lokal spillemand giver et par Sønderhoninger til madpakken, hvorefter Dorde viser lidt rundt i byen. Sønderho er en meget speciel by med en interessant historie, se evt. mere her : https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8nderho .

 For at deltage skal du være en erfaren IPP 3 + roer. Medbring IPP 3 udstyr, en solid madpakke, noget varmt og koldt at drikke, samt beklædning med bl.a. tørdragt, så du kan holde dig varm og tør både på vandet og på land.

Lørdag, d. 11. marts. FULD BOOKET

Tilmelding efter ”først til mølle”, dog senest 1. marts.

Turleder Oluf Brandt hjulpet af Kim Have-Hansen.

Der vil tilgå de tilmeldte yderligere info om mødested og tider et par dage før, når vi har en sikker vejrudsigt.