BC Sea Kayak Leader forløb 2022 SKL – tidligere BCU 4 Star Sea Leader

kr. 11.900,-

Vi tilbyder dig et stærkt og velafprøvet Sea Kayak Leader SKL-forløb (hed før BCU 4 *star). Med trænings start i april – hele 10 træningsdage og prøve sammen med coachingteamet fra Trekantens Kajakskole, hvoraf 5 af dagene i Wales er i samarbejde med engelsk level 5 coach.

Uddannelsen sigter mod at give dig en række kajaktekniske færdigheder, samt indføre dig i navigationens forunderlige verden, og sidst men ikke mindst, at give dig kompetencer som turleder. Du bliver således i stand til at lede mindre grupper langs bl.a. klippekyst med vanskelige landingsforhold, gøre brug af tidevandet etc.

Du vil opleve et stærkt træningsfællesskab frem mod dit mål om at gå fra IPP 3 niveau frem mod SKL (Sea Kayak Leader), som sidestilles med IPP 4. Det er 6. gang vi afholder dette forløb, så du er i gode ”hænder”.

SKL er nok en af de mest anerkendte internationale certifikater, du kan få. Derfor afsluttes forløbet også i Wales med 3 dages prøve for-træning og 2 dages prøve i strømmende vand og klippekyst. Du bliver ”klædt på” til at være turleder, der kan klare sig også under disse forhold.

Program:

·       Opstartsweekend – en dag ved Lillebælt og en dag ved Vesterhavet

·       Stærk trænings fællesskab via lukket FB-gruppe

·       Løbende sparring med SKL-teamet

·       Online kursus Coastal Navigation and Tidal planning (CNTP) – obligatorisk

·       Online kursus i turledelse og navigation udviklet af Kajakskolen med baggrunde i Sea Kayak Navigation bogen.

·       Opfølgningsweekend i juni ved Vesterhavet

·       Mulighed for at øve dig som turleder ved Rofællesskabets ture

·       Opfølgningsdag i oktober ved Vesterhavet

·       Opfølgningsuge og prøve i Wales

Prisen omfatter al træning i Danmark og Wales incl. 2 online kurser, samt prøveafholdelsen i Wales, og transport af din kajak til og fra Wales.

Prisen er således ex obligatorisk medlemskab af BC British Canoeing, prøve gebyr til BC, obligatorisk

1. hjælps kursus i DK, al fortæring og overnatning i DK og Wales, din egen transport.

Tider 2022:

·       Opstarts weekend lørdag, d. 9. og søndag, d. 10. april

·       Opfølgnings weekend lørdag, d. 18. og søndag, d. 19. juni

·       Afsluttende opfølgningsdag i Danmark søndag, d. 2. oktober

·       Opfølgnings uge i Wales uge 42 – mandag, d. 17. – onsdag, d. 19. oktober

·       Prøve i Wales torsdag, d. 20. og fredag, d. 21. oktober.

Tilmeldingen er bindende og kan ikke tilbagebetales ved sygdom eller andet frafald, men pladsen vil kunne overdrages til en anden. Ved sygdom vil din rejseforsikring oftest dække.

Såfremt Corona rejserestriktioner enten pga. danske eller udenlandske myndigheder bevirker, at der ikke kan rejses på de aftalte tidspunkter i oktober, bliver den del, der foregår i Wales, konverteret til en IPP 4 prøve.

For Trekantens Kajakskole er det et non-profit projekt, derfor kan du nøjes med til at betale de kr. 11.900 for dette stærke forløb.

Ret til ændringer forbeholdes.

Tilmeldingsfrist 1. februar.

Er noget uklart eller ønsker du blot flere oplysninger om denne uddannelse, så tøv ikke med at kontakte Bent på 22 39 95 65, eller mail bent@trekantenskajakskole.dk

 

 

 

Ledige kursus datoer

Kolding

Bestil dit havkajakkursus her

Kursusoversigt

"Jeg giver 10 ud af 10 og vil anbefale jeres kurser til enhver.
Det var et super kursus, der var veltilrettelagt, veldisponeret og velafviklet. I er begge to professionelle, erfarne, dygtige og tillidsvækkende personer. Man føler sig straks godt tilpas i jeres selskab og I formår at indgyde både tro, mod og motivation på at man kan klare udfordringerne. I har en meget behagelig og konstruktiv måde at undervise og formidle på - både i teorilokalet, på vandet og i jeres måde at give feedback på. I er et godt makkerpar, der supplerer hinanden. I har humor og I skaber en rar atmosfære som giver et perfekt læringsmiljø."
Hanne Neumann, Odense Havkajakklub
"I rammer det ideelle toppunkt mellem det kommercielle og de dygtige, glade amatører, der brænder for at formidle deres passion til andre."
Jesper Berth, Nyborg
"Også via de mails jeg sendte, kom der hurtige og præcise svar, og igen krydret med din passion for det at sejle havkajak. Det samme med informationsbreve - præcise - der er styr på tingene."
Paul Blond, Løsning
"Desuden var jeg overrasket over standarden af udstyret. Jeg synes hjemmeside, tilmelding, responstid, udstyr og afvikling af kursus har været i top."
Jesper Berth, Nyborg
"Jeg læste forskellige tilbud via internet - valget blev Trekantens Kajakskole - fordi jeg følte jeg her fik den bedste instruktion."
Jes Peter Jessen
"Det har været en fornøjelse, meget lærerigt og inspirerende at have jer som undervisere på kurset. Det har også givet mod på mere!"
Claus Tønder Jensen
"Men med stor empati og pædagogisk sans blev jeg så at sige "ført" igennem det hele - med en god blanding af omsorg, kompetence og humor."
Elin Skoven
"Jeg synes at informationen før kurset var yderst personlig og til topkarakterer og dejligt at det kunne lade sig gøre at komme med på kursus i juni da kurset i maj blev aflyst pga. corona. Jeg fandt kurset på nettet og troede at det var her min veninde var på kursus. Det var det så ikke. Men skønt sted at sejle kajak og med gode muligheder for at tilrettelægge i forhold til vind, som vi jo også gjorde. Perfekt vejr. Fuldstændig fantastisk instruktør. Michael er en yderst behagelig og dygtig, stille og rolig og tålmodig instruktør. Han skal ha top karakter!"
Connie Langvad