Motion

Af kiropraktor Pernille Kaltoft Petersen

Motion er en vigtig ting, for at vedligeholde kroppen. Det er afgørende for bland andet vores funktionsniveau, sundhed og velvære, at kroppen bevæges, så muskulaturen trænes og leddenes bevæglighed vedligholdes. Når man vælger sin motionsform er der flere ting der spiller ind.Pernille Helst skal man selvfølgelig synes det er sjovt. Der ud over kan man have fysiske udfordringer som f.eks. problemer med knæ eller hofte, der afholder en fra vægtbærende aktiviteter som f.eks. løb. Roning i kajak er et godt bud på en ikkevægtbærende sportsgren, der kombinerer frisk luft og naturoplevelser med både muligheden for at få pulsen op og få brugt mange af de store muskelgruppe. Samtidigt er det også en sport som er nem at tilpasse ens generelle fysiske form, da man jo selv bestemmer hvor langt og hurtigt, man vil ro. Derfor egner roning sig derfor både til unge og ældre, utrænede og veltrænede.

Det er, som ved de fleste andre sportsgrene, vigtigt med den korrekte teknik for at undgå skader. Derfor bør man, når man begynder at ro i kajak, få undervisning i den korrekte teknik. Det er vigtigt, at rotationen foregår i overkroppen, så belastningen på armene mindskes og man arbejder med muskulaturen i ryg, mave, skuldre og lår, som derved styrkes. Desuden er det vigtigt, at ryggen holdes ret for at undgå at overbelaste lænderyggen. Træning af lårmuskulaturen er f.eks. med til at afhjælpe gener i hofter og knæ, mens mave- og rygmuskulatur er vigtig for at afhjælpe og forebygge rygsmerter.

Bent Thomsen er et godt eksempel på kajak sagtens kan lade sig gøre, selv om man har lidt småskavanker. Bent har haft en inflammation i en slimsæk og sene i skulderen. Efter behandling og genoptræning er kajak, med den rette teknik og træningsmængde, en god måde at styrke skuldrene og dermed fremadrettet forebygge skader i skuldrene. Dette gælder for mange andre skader og smertetilstande også, men husk at tale med en fagperson inden du starter, såfremt du har en skade eller smerter du ikke har fået undersøgt.

Pernille Kaltoft Petersen,
Kiropraktor.