Kursussteder

Kursussteder – her holder vi kurser:

Kursussted Kolding:

Vi har lige siden starten af www.trekantenskajakskole.dk samarbejdet med Houens Odde Spejdercenter, som er et 90 ha stor naturområde omkranset af Gudsø Vig, Eltang Vig og Kolding Fjord. Området er et kajak paradis, som egner sig fantastisk til vore begynderkurser. Her kan vi altid finde læ til dit kursus, og vi har til dato ikke haft kursusaflysninger her grundet vejret. https://houensodde.dk/

Har du behov for overnatning i forbindelse med kurset kan du overnatte i eget til eller shelter på centeret.

Du booker selv https://houensodde.dk/faciliteter/udendoers-overnatning/  

Vil du gerne bo lidt mere komfortabelt henviser vi til https://www.danhostelkolding.dk/ her kan du opnå rabat på overnatning i forbindelse med havkajakkursus.

Kursussted First Camp:

Vi har ligeledes siden starten af Kajakskolen samarbejdet med CampOne nu First Camp campingkæden om at afholde kurser på deres top moderne campingpladser. Campingpladser – Camping i Skandinavien | First Camp Alle pladser har fantastiske faciliteter, så du har nogle virkelig gode rammer omkring dit kursus. Vi opfordrer dig til at overnatte på pladsen ifbm. dit kursus, men det er ikke et krav. Overnatter du f.eks. i hytte får du en ikke ubetydelig rabat på standardpriserne. Det orienterer vi dig nærmere om i forbindelse med din tilmelding. På alle pladser findes et opvarmet indendørs svømmebad, som benyttes på nogle af begynder kurserne.

Kursussted First Camp Bøjden, Fyn:

Pladsen ligger lige ned til Helnæs Bugten på Horne Land ved Faaborg. Langt de fleste kurser kan derfor finde sted direkte fra campingpladsen. Skulle vindretningen drille, kan vi inden for 10 min. kørsel finde en velegnet strand med gode læ forhold. Bøjden Strand – Fyn | First Camp

Kursussted First Camp Ajstrup Strand syd for Aarhus:

Denne helårs åbne plads ligger ud til Aarhus Bugten kun 20 min. kørsel fra Aarhus centrum. Der er også gode busforbindelser til Aarhus. En dejlig østvendt stand bevirker, at der oftest er rigtig gode læ forhold. Ajstrup Strand – Aarhus | First Camp

Kursussted First Camp Holbæk Fjord på Sjælland:

Kun 1 times kørsel fra centrum af København finder du denne helårs åbne plads. Tæt på natur skønne Holbæk Fjord, hvor vi altid inden for kort køreafstand, kan finde optimale kursusforhold. Her kan du efter endt kursusdag slappe af i virkelig dejlige omgivelser. Holbæk Fjord – Sjælland | First Camp

Kursussted Limfjorden ved Handbjerg:

Handbjerg Marina ligger ud til Limfjorden, og danner rammen om dit kursus her. Vi samarbejder med www.kajakfreak.dk her kan du overnatte på græsarealerne i forbindelse med butikken i Handbjerg.

Kursussted Orust i Sverige:

Knap en times kørsel nord for Gøteborg på øen Orust finder du https://www.stockencamping.se/ Herfra afvikles IPP 3 kurser i den fantastiske vestvendte Skærgård. Beliggenheden gør, at vi altid kan finde forhold, der giver optimale IPP 3 kursusforhold. Pladsen har rigtig fine faciliteter, hvor du kan leje hytte, bo i mobilhome, eller eget telt.

Kursussted Mandal i Norge:

Du finder pladsen https://topcamp.no/nb/sjosanden 40 minutters kørsel fra færgehavnen i Kristiansand, så det er ”tæt på” Danmark – kun 3 timers sejlads fra Hirtshals. Fra denne plads afholder vi IPP 3 kursus og tur i den fabelagtige Skærgård, hvor vi også overnatter primitivt på nogen af de mange Skærgårds øer. Perfekte kursusrammer. Ikke underligt at det gennem hele Kajakskolens historie, har været et meget afholdt kursussted.

Vi giver gerne oplysninger om de forskellige overnatningssteder, men du booker selv direkte hos overnatningsstedet. Det orienterer vi yderligere om i forbindelse med din tilmelding.