Hvordan håndterer vi Corona.

Vi følger selvfølgelig Myndighedernes anbefalinger. Vi har i tillæg til disse anbefalinger også valgt – forsigtigheds princippet, hvilket bl.a. kan betyde reduktion i hold størrelser. Har du booket et kursus eller en tur, vil du høre direkte fra os pr. mail, hvis der sker ændringer. Har du ikke hørt fra os endnu, er det fordi vi p.t. forventer, at den aktivitet, du har tilmeldt dig, afvikles som planlagt.  Er du i tvivl, så kontakt os gerne pr. tlf. eller mail.

Igennem de 15 år vi har drevet Kajakskole, har vi altid haft 3 fokusområder – sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed. Det vil vi også have her, hvor vi i en rum tid endnu bliver nødt til at leve med risikoen for Corona smitte.

At færdes på vandet i en havkajak, er en af de sikreste steder, vi kan opholde os. Masser af frisk luft, god motion, og store naturoplevelser i tilgift. Vi skal gøre det med afstand og med omtanke.

Vi vil til enhver tid følge Myndighedernes anbefalinger. I tillæg til disse har vi indført en række tiltag, der betyder, at du fortsat kan deltage på vore kurser og ture på en sikker og tryg måde med minimal smitte risiko.

Sundhedsstyrelsens seks generelle råd til smitteforebyggelse er:

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  • Hold afstand
  • Luft ud og skab gennemtræk
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit 
  • Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

Er du ikke færdig vaccineret opfordrer vi dig til blive testet inden du møder på kurset.

Siden er opdateret 17. august 21.