- Lær sikker havkajakroning
- Havkajak – hvordan vælger jeg den rigtige ?
- Sikkerhedsudstyr til havkajak
- Beklædning
- Forskellen på tur- og havkajak
Forskellen på tur- og havkajak
Mange har spurgt mig, hvad forskellen egentlig er mellem det at ro havkajak, og at ro turkajak, og om man både kan ro havkajak og turkajak?
Det sidste spørgsmål er nemt at besvare, man kan naturligvis ro begge dele. Det ene udelukker bestemt ikke det andet. Det er jo også muligt både at stå på alpin ski og langrend. Nogen foretrække den hurtige og intensive oplevelse af hastighed ved alpinskiløbet, mens andre synes det langsommere tempo og naturoplevelserne ved langrend, er det bedste.
Vægten er én af de afgørende forskelle mellem en tur- og en havkajak. En havkajak er ofte ca. 10 kg tungere end en turkajak. Det betyder, at en turkajak normalt er hurtigere. Til gengæld er en havkajak mere stabil, den kan heller ikke synke. Man kan have rigtig meget bagage med i en havkajak, som derfor er velegnet til at tage på ture i.
En havkajak er egnet til at ro på havet. Jeg har været i Norge, hvor vi roede i op til 4 meter høje bølger. Det ville jeg ikke have kunnet i en turkajak. At ro i høj solskin i den slags bølger er en fantastisk oplevelse, som flere burde prøve. Jeg har også prøvet at ro med tidevandsbølger i Wales. Det ville også have været for farligt i en turkajak.
Der er ingen tvivl om, at havkajakken er den mest alsidige kajak, så det er et godt valg, at starte med at ro havkajak.
Det er nok også derfor, at havkajakken er den kajaktype, der har størst tilgang i Danmark.
Inden du køber nyt kan du få hjælp til valg af havkajak