Sommer weekendtur juni for EPP 2 niveau – Haderslev Fjord – Årøsund

Lørdag, d. 3. og søndag, d. 4. juni 2017 (Pinsen)

Vi mødes lørdag ved Haderslev Kajakklub, Sydhavnsvej 1, Haderslev kl. 09.30 – pakker kajakker og er klar til at ro kl. 10.00.

Vi ror via Haderslev Fjord til Årøsund. Det er en tur på ca. 17 km. Haderslev Fjord er en lang smal og meget smuk fjord. Vi ror stort set kystnært hele vejen. Medbragt frokost spises undervejs.

Turen slutter lørdag lige før Årøsund Havn ved Haderslev Roklubs hytte. Overnatning er enten i hytten (9 køjepladser), i eget telt på græsplænen eller i shelter på stranden (plads til 3 – 5 personer).

Medion   DIGITAL CAMERA

Hytten er uden lys og vand, men der er et langbord, hvor vi kan spise vores mad, og også et gaskomfur, hvor vi kan koge vand. (Vand hentes på havnen) Der er ligeledes toilet på havnen.

Afhængig af vind og vejr beslutter vi, om søndagens tur er rundt om Årø, eller om vi ror tilbage til Haderslev.

Vi forventer, at weekendens tur slutter søndag senest kl. 16.00.

Egen fortæring på turen

Betaling for overnatning i hytten

Tilmelding nødvendig – der kan max. deltage 12. Du kan også vælge at deltage kun én af dagene. Deltagere du begge dage har du fortrinsret til deltagelse.

Tilmelding til bent@trekantenskajakskole.dk

Turlederne på denne tur er Mikael Betzer 26156682 og Marianne Maass 40826682