Havkajak sommertur Sydfynske Øhav

Tag på sommertur tur i havkajak under ledelse af en erfaren havkajak turleder

Vi ror mellem de mange øer i det Sydfynske Øhav. Vi overnatter fortrinsvis på primitive lejrpladser, eller på campingpladser. Undervejs arbejder vi med de ro tekniske ting, som giver mening og udfordring for dig som deltager på turen. Vi arbejder også med navigation, så du efter denne tur bedre selv kan planlægge en havkajaktur. Turlederen er vant til at lave differentieret undervisning, så uanset om du er begynder med kun lidt erfaring, eller besidder nogen erfaring med havkajakroning, så er turen noget for dig. Vi sætter dagsetapen efter vejr og vind, samt deltagernes dagsform. Typisk vil en dagstur være på 10 – 20 km. Turen vil også være velegnet for f.eks. familier med større teenager børn.

I disse Corona tider skal du have eget udstyr til rådighed, som du ikke deler med andre end evt. øvrige deltagere fra samme husstand. I et vist omfang, kan du leje noget af udstyret hos os. Skriv/ring og lad os høre, hvad du har behov for. Du har egen fortæring med på turen. Der vil være få indkøbs muligheder undervejs. I god tid inden turen sender vi dig forslag til en huskeliste til mad og udstyr, det kan være godt at medbringe.

Her kan du se noget om hvordan vi håndterer Corona https://www.trekantenskajakskole.dk/aktuelt/hvordan-haandterer-vi-corona/

Bl.a. derfor skal du også selv sørge for fortæring og tilberedning under turen.

Vi mødes onsdag kl. 15 om eftermiddagen. Endelig mødested bliver meldt ud et par dage før, om vi ror fra mødestedet dagen efter, eller startsted bliver en anden destination, vil afhænge af vejret. Vi bruger eftermiddagen og aftenen på at prøvepakke og afstemme forventninger. Turen forventes at slutte samme sted om søndagen sidst på dagen.

Der kan deltage max. 8 på turen, og turen gennemføres ved min. 5 tilmeldte.

Onsdag, d. 7. – søndag, d. 11. juli 2021.

Turprisen kr. 2.495,- dækker planlægning og turledelse/undervisning, men er ex. fortæring og evt. overnatnings gebyrer. Tilmeldingen lukker 15. maj.

Her Skarø – nem “transport” af kajak til primitiv lejerplads med adgang til toilet og opholdsrum